Landbrugsraadet
Printvenlig version

Hvad er GMO?
GMO betyder genmodificerede organismer. Det er organismer, hvor man ved gensplejsning har overført et naturligt arveanlæg - et gen - fra én organisme til en anden. Man kan også inaktivere uønskede gener eller forøge aktiviteten af gener, der kontrollerer ønskede egenskaber eller producerer ønskede stoffer. Med gensplejsning kan man forbedre organismers egenskaber - f.eks. gøre planter modstandsdygtige over for sygdomme eller forbedre deres ernæringsmæssige egenskaber og kvalitet.

Genteknologi i avlsarbejdet

Via genteknologi kan man også identificere individer, der har bestemte ønskede egenskaber - genmarkører - og bruge disse i avlsarbejdet eller i det traditionelle avlsarbejde fravælge de individer, der har uønskede egenskaber. Ved anvendelse af sådanne genmarkører i selektionen ændrer man ikke på generne, men man får et bedre redskab i den traditionelle planteforædling og husdyravl. For eksempel kan man undlade at lade køer få kalve, hvis der er risiko for, at disse får bestemte sygdomme.

Gensplejsning og selektion, der er baseret til kendskab til organismernes egenskaber, vil få stor betydning i den fremtidige landbrugs- og fødevareproduktion. Det gælder med hensyn til at udvikle afgrøder med bedre modstandskraft over for sygdomme og skadedyr, højere kvalitet og mindre miljøbelastning. Det gælder også med hensyn til at forbedre husdyrenes sundhed og velfærd samt forbedre kvaliteten og sikkerheden af fødevarerne.

Hvilke GMO-afgrøder findes der?
Soja, majs, raps og bomuld er de dominerende gensplejsede landbrugsafgrøder. Dyrkningen af gensplejsede afgrøder startede i 1996, hvor der dyrkedes ca. 1,7 mio. ha globalt med gensplejsede sojasorter. Arealet har været jævnt stigende siden da, og i 2006 dyrkedes 102 mio. ha. med gensplejsede afgrøder, af over 10 mill. landmænd i 22 lande. 59 pct.  af det globale sojaareal, 13 pct. af bomuldarealet, ca. 25 pct. af majs og 5 pct.af rapsarealet var i 2006 tilsået med gensplejsede sorter.

Dertil kommer, at en stigende andel af medicinen til husdyr og mennesker samt enzymer og andre hjælpestoffer, der anvendes i fødevareproduktionen, er fremstillet ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer.

Hvilke lande dyrker GMO-afgrøder?  
USA står for størsteparten af de GMO-opdyrkede arealer med ca. 56,4 mio. ha i 2006. Dernæst kommer Argentina med ca. 18 mio. ha, Brasilien med ca. 11,5 mio. ha og Canada med knap 6,1 mio. ha. Der har i Europa været dyrket op til 35.000 ha. med gensplejset majs - primært i Spanien.

Hvad siger loven om GMO?
Udbredelsen og brugen af gensplejsning er reguleret af lovgivningen. Det kræver tilladelse at lave forsøg med GMO eller markedsføre GMO-produkter - og denne tilladelse gives kun, når der er gennemført en vurdering af, om de har negative effekter på miljøet samt menneskers og dyrs sundhed.

Danmark fik verdens første lov om Miljø og Genteknologi i 1986. Siden 1990 har der været fælles EU-regler for vurdering og godkendelse af gensplejsede organismer.

Direktiv om indesluttet anvendelse af GMO
Dette direktiv (98/81/EU) regulerer brugen af GMO i lukkede tanke, f.eks. til produktion af enzymer og medicin - det vil sige GMO, som ikke kommer i kontakt med det omgivende miljø eller samfund. Direktivet er en opstramning af det oprindelige direktiv fra 1990 (90/219)

Udsætning af GMO til forsøg og markedsføring
Forordning 2001/18 fastlægger regler for gennemførelse af forsøg med og markedsføring af GMO uden for lukkede tanke - for eksempel landbrugsafgrøder. Før der må gennemføres forsøg eller ske egentlig markedsføring, skal der gennemføres en risikovurdering og gives en tilladelse til enten forsøg eller markedsføring.

Markedsføringsgodkendelser er med den seneste ændring af direktivet, som trådte i kraft den 17. oktober 2002, tidsbegrænsede til 10 år men med mulighed for forlængelse, og det kræves, at der gennemføres en løbende vurdering af , om der er negative effekter af GMO'en gennem et moniteringsprogram.

Sporbarhed og mærkning
I efteråret 2003 vedtog EU forordning 2003/1830, der fastlægger regler for sporbarhed og mærkning af levende GMO’er og produkter produceret heraf. Forordningen trådte i kraft den 15. april 2004. I henhold til forordningen skal en virksomhed eller landmand altid fortælle næste led i handelskæden, hvis et produkt indeholder GMO.

Gensplejsede fødevarer og foder
Brugen af gensplejsede organismer som fødevarer har siden 1997 været reguleret af den såkaldte Novel Food-forordning. Den fastsætter regler for sikkerhedsvurdering, mærkning og markedsføring af gensplejsede organismer, der direkte eller efter forarbejdning anvendes til fødevarer.

Europa Kommissionen fremsatte i juli 2001 et forslag til en ny EU-forordning, som reviderer kravene til vurdering, godkendelse og mærkning af gensplejsede fødevarer og omfatter endvidere regler for anvendelse af gensplejsede organismer som foder. Denne forordning om Genetisk Modificerede Fødevarer og Foder (2003/1829) blev endeligt vedtaget af EU's ministerråd og Europa Parlamentet i juli 2003 og trådte kraft den 18. april 2004.

I henhold til denne forordning udvides mærkningsreglerne så alle produkter, der stammer fra en GMO skal mærkes uanset om man med en analyse kan påvise proteiner eller DNA der stammer fra gener, der er indsat ved gensplejsning.

Moratorium 
Fra 1999 til 2004 blokerede en række lande, heriblandt Danmark, for godkendelse af nye GMO til markedsføring i EU. Moratoriet var oprindeligt begrundet med et ønske om at afvente vedtagelse af Udsætningsdirektivets nye regler for vurdering og godkendelse, men blev opretholdt med henvisning til, at dette ikke indeholdt regler for sporbarhed og mærkning af levende GMO.

Sameksistens
Det danske Folketing pålagde i maj 2002 fødevareministeren at udarbejde regler, der skal begrænse spredningen af gener fra gensplejsede afgrøder til konventionelle og økologiske non-GMO-afgrøder. Fødevareministeriet offentliggjorde i juni 2003 en strategi, som skal sikre udviklingsmuligheder for alle tre typer af landbrug: gensplejsede, konventionelle og økologiske.

På baggrund af en faglig udredning foretaget af en række danske forskningsinstitutioner er det således vurderet, at man gennem anvendelse af en række virkemidler kan sikre sameksistens for en lang række afgrøder: majs, bederoer, kartofler, byg, hvede, tritikale, rug, lupin, hestebønne og ærter.

Disse virkemidler omfatter afstande mellem GM og ikke-GM sorter, værnebælter antal år der må gå fra der dyrkes en GM sort på en mark inden der kan dyrkes en non-GM sort, rengøring af maskiner og transportudstyr m.v.

En juridisk vurdering fastslår samtidig, at det er muligt inden for de fælles EU-regler at vedtage dansk lovgivning, der sikrer sameksistens. Fødevareministeren fremsatte i februar 2004 et lovforslag om sameksistens, og i juni 2004 blev den vedtaget. Loven pålægger de landmænd, der dyrker GMO at overholde reglerne, herunder at gennemføre et kursus i dyrkning af GMO og at informere naboer forud for såning så det sikres, at der er den krævede minimumafstand. Hvis en økolog eller konventionel landmand lider et tab som følge af dyrkning af en GMO-afgrøde i nærheden kompenseres tabet gennem en særlig kompensationsordning i Fødevareministeriet. Fødevareministeriet kan efterfølgende sagsøge den GM-landmand, som er skyld i forekomsten, hvis han har overtrådt reglerne.

Der arbejdes for vedtagelse af sameksistens regler i andre EU-lande. Ultimo 2006 var der dog kun sådanne regler i ca. 5 lande.

Hvilke relevante links findes der om GMO?

www.noah.dk

www.fvm.dk

www.fdir.dk

www.pdir.dk

www.lr.dk