Forside Kontakt
Du er her: Landbrug.dk Nyhedscenter Nyhedsarkiv 2009 Maj Danskerne elsker is
Pressemeddelelser
Nyhedsservice  
Resultater af afstemninger  

Printvenlig version 

Danskerne elsker is
26/5-2009 - af
 

0

Filur, Kæmpe Læske, Magnum eller Regnbue. Danskerne er så glade for is, at de spiser sig ind på en europæisk tredjeplads.

0

Hver dansker spiser i gennemsnit næsten ti liter is om året. Det betyder, at vi spiser os ind på en europæisk 3. plads kun overgået af Sverige og Finland, det skriver FoodCulture i denne uge.
Der er dog udsving afhængigt af vejret. Lange varme somre giver isproducenterne gode år, mens regn og gråvejr trækker i den anden retning.

- I 2008 kom sommeren tidligt, og derfor blev der solgt 20,4 mio. liter is i april kvartal, mens juli kvartal stod for 15,5 liter. I januar og oktober dykkede salget til hhv. 9,7 og 7,3 mio. liter, fortæller sekretariatschef i Dansk Isindustri, Jørgen Maltha Rasmussen til FoodCulture.

Is i litervis
Literis og isdesserter tegner sig for godt halvdelen af forbruget.

- I mange år havde isen nærmest monopol på dessertmarkedet, men i dag er der kommet mange alternativer. For mange er is dog stadig favorit-dessserten, og det ses af salget forklarer Jørgen Maltha Rasmussen.

En istype, der til gengæld er blevet mere klemt de sidste år, er impulsprodukterne. Det vil sige de is, der bliver købt på f.eks. tankstationer og i kiosker.

- Folk køber mere og mere is i supermarkederne. Her kan man også få mange af de klassiske pinde- og vaffelis i multipak, og det er danskerne tilsyneladende glade for. Udenfor supermarkedernes frysediske er der dog også en lille fremgang at spore for softice og vaffelis, fortæller Jørgen Maltha Rasmussen.

Godt 70 procent af den is, der sælges kommer fra de fem største producenter, som er Hjem-is, Nestlé Premier Is, Polar Is og Diplom Is. Men i løbet af de sidste ti år er der desuden myldret en underskov af små isproducenter frem. Oftest er der tale om ganske små virksomheder, der sælger al deres is direkte fra egen butik.

- Den frisklavede is fra isbarer er blevet populær hos danskerne. Jeg tror ikke, den stjæler markedsandele fra de store, tværtimod er det et plus for branchen, at de små er med til at skabe ekstra opmærksomhed omkring is. Der er plads til både store og små i det danske islandskab, slutter Jørgen Maltha Rasmussen.

Links direkte til organisationerne:
Landbrugsraadet · Danish Meat Association
Dansk Landbrug · Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret · Kopenhagen Fur · Mejeriforeningen