Den danske sommer er jordbær med honning
17/6-2009 - af
Lørdag den 20. juni markeres årets Honning og Jordbær Dag mere end 100 steder over hele landet med arrangementer hos jordbæravlere med direkte salg, i fødevarebutikker og på de lokale torv.
Smagen og duften af nyslynget honning over solmodne jordbær er en enestående
sanseoplevelse. De danske biavlere mener, det er en overset delikatesse i den
danske madkultur.
- Vi synes ikke, nogen skal snydes for smagen af
jordbær og nyslynget honning. Derfor er danske jordbæravlere og biavlere lørdag,
20. juni gået sammen om en jordbær- og honningdag. Så kan forbrugerne komme ud
og selv få smag for denne himmerigsmundfuld, siger Vagn Kildsig, formand for
Danmarks Biavlerforening.
Sundere end sukker Der
vil være smagsprøver hos jordbæravlere og i butikker mange steder rundt i
landet. Og skulle du ikke finde en smagsprøve, så er der her et råd til lidt
selvhjælp. Dyp et jordbær i nyslynget honning fra din lokale biavler. Der skal
ikke så meget til, for honning er sødere end sukker, og det indeholder færre
kalorier og tilmed langt flere gavnlige stoffer.
Den nyslyngede
forårshonning, der for en stor del er hentet hjem af bierne fra de smukke gule
rapsmarker, har netop den fine og harmoniske smag, der indgår i en fuldendt
symfoni med smagen af de røde jordbær. Senere på året bliver honningen
kraftigere i smagen, fordi bierne så henter den fra andre blomster i naturen, i
haver, skove og hegn. Den aromatiske forårshonning sammen med de modne jordbær
skaber en hel særlig smagsoplevelse.
Find honning og jordbærarrangemnet i nærheden af
dig
|